Diverse tips



 

Cylindervolumen

Koblingsfjedre

Cylinder tilkørsel

Vario ruller

Stempel-tolerancer

Trykfjeder

Dyser

Kobling vario

Tændrør Årgangstabel-stelnumre
Lejer Håndtag
Demontage af Vespa motor Sluk motor
Samling af Vespa motor  
C24 motorblok begrænsning  
Kina kopi motor blok fra eBay  
   
   




Tilbage



 





 


 


Cylindervolumen

 

 

 

Cylindervolumen (ccm) på knallert/scooter motor:

 

R2 x ∏ x l / 1000 = ccm  /  radius i anden gange pi gange slaglængde delt med 1000

Eksempel: En standard Vespa Ciao med 38,4mm boring og 43mm slaglængde
- det vil så se sådan ud: 19,2 x 19,2 x 3,14 x 43 / 1000 = 49,77 ccm

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Cylinder tilkørsel

 

Der er mange meninger om hvordan en cylinder tilkøres rigtigt, men jeg er sikker på at man ikke får valuta for penge og tid ved at køre den forsigtigt til på 500km og mere. For mange vil det tage lang tid og desuden er der en del proffer der påstår at en ny cylinder har bedst af at få gas med det samme.

Kør med lidt ekstra olie i benzinen og på Vespa knallerter betyder det 3-3,5% olie af god kvalitet og gerne en fuld-syntetisk kvalitets-olie som Castrol TTS eller tilsvarende. Husk også at bruge et par numre koldere tændrør som man altid gør ved tuning.

Sørg for at dysen passer eller gerne et nummer for stor inden du fyrer den af da du ellers kan risikere at stemplet varme-sætter sig.

Jern cylindre er generelt en god ide at køre til.
Det er vigtigt at du kører din cylinder ordentligt til.
Hvis ikke du gør det, kan du være uheldig at ødelægge dit tun.

Varm motoren godt op ved at køre en god tur med omdrejninger der svarer til maks. 2/3 af motorens kraft.
Lad den så køle helt ned ved at lade den stå en time eller to og tag så en tur mere,
hvorefter den får lov at køle ned igen.

Herefter kan man godt give den gas man skal bare ikke være for hård med gashåndtaget,
den har bedst af at blive kørt  helt normalt uden at blive pint med fuld gas for længe af gangen
.

Når man så har kørt ca. 100km kan man bare give gas ..

Aluminiumscylindre har i dag en overflade behandling af nicasil,
som gør at dens overflade er ekstrem hårdfør.

Derfor er tilkørslen af alu cylindre meget mindre.
Malossi anbefaler at man til deres cylindre (scooter) giver den godt 30 min under 5000 omdrejninger, og så ellers bare af sted.
Dette kan også bruges på alle andre aluminiumscylindre med nicasil belægning.

 

De mest almindelige grunde til at stemplet sætter sig under eller efter tilkørsel er en for lille dyse, for lidt olie i benzinen eller nogen gange dårlige dele. Det er derfor en god ide at se delene godt efter - for eksempel har der været problemer med skørterne på Athena 43mm alu der kan være skæve.

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 


 

 

Stempel

 

 



Er dit stempel blevet slidt kan man købe nye stempler i forskellige tolerancer.
De er mærket A,B,C,D osv. og adskiller sig i størrelse med 1/100 del.
Hvis der på cylinderen er indgraveret et bogstav f.eks. "C" så skal der også bruges et stempel mærket med "C".
Når stemplet så engang er slidt monterer man et nyt "D" stempel osv.

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyser

 

 

 

Der er ingen der 100 % kan sige hvilken dyse der skal sidde i din opsætning!
Find ud af hvilket interval det ca. skal ligge i og køb en håndfuld og gå i krig.

Der er dog forskel på hvad et dyse nummer svarer til på de forskellige mærker som: Dell’Orto, Arreche, Mikuni osv.

For stor: Ujævnt træk, dårlig gasrespons, pludren ved høje rpm - typisk også pludren, når man giver gas fra tomgang/lukker ned fra max. gas. Motoren kan drukne. Sort/mørkt tændrør.

For lille: Ujævnt træk, hvidt tændrør, hvide/grålige "peberkorn" på stempel og tændrør, motoren sætter ud ved hurtig gas-givning, yderkanten af stempel-toppen er blevet ujævn (smeltet).

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 


 


 

Sluk motor

 

I stedet for at slukke din Ciao med dekompressionsventilen (det lille plast-greb på venstre side af styret),
kan man montere en kontakt med forbindelse ned til kondensator/platinsæt og stel som også kan også bruges som tyverisikring. Men så er det nok en god ide hvis kontakten gemmes...

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

Koblingsfjedre

 

 

Koblingen skal tage ved, der hvor cylinderen yder størst moment.
Hvis fjedrene er:

For slappe
Dårligt afsæt, den køre i lave omdrejninger, indtil den når et bestemt omdrejningstal, der hvor momentet ligger.

For stramme
Dårligt afsæt. Alt for mange omdrejninger. Tager først ordentligt ved oppe i fart, hvor motorens omdrejninger falder til et passende omdrejningstal.

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

Vario ruller

 

 

Der er ingen som kan fortælle dig hvad du præcis skal køre med af ruller, så prøv dig frem.

Hård tuning: Rullerne skal være meget lette
Mellem tuning: Forholdsvis lette
Sport: Mellemting, altså mellem standard gram og letteste gram.

Tegn på forkert rulleindstilling:


Ved for tunge ruller, kan motoren ikke komme op i omdrejninger, som om der er noget der holder den tilbage.
Det kan mærkes ved at bundtrækket er godt, men lige pludselig "bremser" knallerten, og motoren "kæmper" sig op i omdrejninger.
Omdrejninger falder under acceleration, lav tophastighed

Ved for lette ruller tager motoren alt for mange omdrejninger i forhold til hvor hurtigt knallerten flytter sig.
Det giver en dårlig acceleration, motorens omdrejninger stiger under acceleration.

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Trykfjeder

 

 

Jo højere RPM din knallert trækker, desto strammere trykfjeder skal du have.

Du skal igen prøve dig frem.

For slap: Remmen glider; RPM stiger og falder under acceleration, afsæt varierer i styrke, hyppige rulleskift.

For stram: Remmen svides/flosses, ruller "burde" være for tunge til opsætningen, accelerationen synes "besværet".

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tændrør

Det er vigtigt at bruge den korrekte størrelse tændrør da det eller vil være svært at indstille karburator rigtigt, og man risikerer at skade motoren.

Lang/kort gevind: Hvilken bruger din cylinder, det står i manualen men vores Vespa motorer bruger kort gevind.

For varmt: Hvidt, porcelænet er krakeleret, skal skiftes ofte, motoren sætter ud under kørsel ved høje RPM.

For koldt: Mørkt/sort, fedtet, startproblemer.

På NGK tændrør angives varmeværdien således:
En lav varmeværdi har ved NGK et mindre tal, en højere varmeværdi et større tal .
Det byder at jo voldsommere tun du har, desto højere varmetal skal tændrøret have.

Som udgangspunkt bruger:

En 50 ccm Med 30 km/t - B5HS

En 50ccm med 50 km/t - B7HS

En 65-80ccm med 70-80 km/t - B8HS

Til stærkt tunede motorer anvendes afhængigt af omdrejningstal, bruges B9HS eller B10HS

 
   

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kobling-vario

 

 

Hvis du skal have koblingen af, og du ikke har adgang til trykluft, så kan man bruge en oliefilter tang til at holde koblingsskålen. En oliefilter tang er et værktøj som ikke koster alverden at anskaffe og som er utrolig let at bruge.
Det er grundlæggende en rem, med et håndtag på som kan spændes.

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

Håndtag

 

 

 



Hvis du skifter håndtag er det lettest at tage dem af ved at sætte en luftpistol
mellem håndtaget og styret og så blæse det af.

Man kan også hælde kogende/eller meget varmt vand over dem så er de lette at trække af, husk at bruge handsker!

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Årgangstabel

Bestemmelse af alder på en knallert kan gøres meget enkelt, ved at se på det sidste bogstav i stelnummeret.
Herunder et eksempel på stelnummeret fra en Puch knallert fra 1977.
De første bogstaver i nummeret angiver fabrikant eller importør.
På eksemplet herunder kan man se, at det er en importeret knallert
p.g.a  W'et.  OE står for importør: O. E. Andersen

WOE 9711182 P
 
   


 

A

 1942  1964  1985 

M

1953  1975  1996

B

1943  1965  1986

N

1954  1976  1997

C

1944  1966  1987

P

1955  1977  1998

D

1945  1967  1988

Q

1956 

E

1946  1968  1989

R

1957  1978  1999

F

1947  1969  1990

S

1958  1979  2000

G

1948  1970  1991

T

1959  1980  2001

H

1949  1971  1992

U

1960  1981  2002

J

1950  1972  1993

V

1961  1982  2003

K

1951  1973  1994

X

1962  1983  2004

L

1952  1974  1995

Z

1963  1984  2005


 


Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 


Lejer

Der er forskellige tolerancer indenfor lejer.
Hovedlejer skal som tommelfingerregel have en større tolerance end andre lejer i motoren.
Det er fordi de bliver varmere, og fordi de kører med flest omdrejninger.
Derfor er det bedst, hvis man kan finde ud af, nøjagtigt hvilke lejer og deres helt nøjagtige numre, der sidder i motoren originalt.

 

Tegnforklaring
D: Udvendig diameter
d: Indvendig diameter
B: Bredde

-Z: Leje med 1 støvplade
-ZZ: Leje med 2 støvplaer
-RSI: Leje med 1 gummitætning
-2RSI: Leje med 2 gummitætninger
C3: Leje med større radialt slør (bruges til høje omdrejninger)

Leje 6000 har følgende mål: d=10 D=2 B=8
Leje 6001 har følgende mål: d=12 D=28 B=8
Leje 6002 har følgende mål: d=15 D=32 B=9
Leje 6003 har følgende mål: d=17 D=35 B=10
Leje 6004 har følgende mål: d=20 D=42 B=12
Leje 6005 har følgende mål: d=25 D=47 B=12
Leje 6006 har følgende mål: d=30 D=55 B=13
Leje 6200 har følgende mål: d=10 D=30 B=9
Leje 6201 har følgende mål: d=12 D=32 B=10
Leje 6202 har følgende mål: d=15 D=35 B=11
Leje 6203 har følgende mål: d=17 D=40 B=12
Leje 6204 har følgende mål: d=20 D=47 B=14
Leje 6205 har følgende mål: d=25 D=52 B=15
Leje 6206 har følgende mål: d=30 D=62 B=16
Leje 62/22 har følgende mål: d=22 D=50 B=14
Leje 62/28 har følgende mål: d=28 D=58 B=16
Leje 6300 har følgende mål: d=10 D=35 B=11
Leje 6301 har følgende mål: d=12 D=37 B=12
Leje 6302 har følgende mål: d=15 D=42 B=13
Leje 6303 har følgende mål: d=17 D=47 B=14
Leje 6304 har følgende mål: d=20 D=52 B=15
Leje 6305 har følgende mål: d=25 D=62 B=17

Information om varmemontering af lejer

 

Varmemontering

Den temperaturforskel, der skal være mellem leje og aksel afhænger af prespasningen og lejestørrelse.

Normalt er en lejetemperatur på 80-90 ºC over akslens temperatur tilstrækkelig til montering.

Opvarm kun et leje til maks. 110 ºC, da det ellers kan forårsage ændringer i strukturen i stålet og dermed påvirke diameter og hårdhed.

Lokal overopvarmning bør undgås, og opvarm aldrig et leje med åben ild.

Anvend rene, varmebestandige handsker under montering af et varmt leje.

Opvarm aldrig et leje med åben ild

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Vespa motor

 

 

1. Start med at afmontere begge køleskjolde - 4 skruer ved svinghjul og 1 ved cylinder.

2. Derefter afmonteres svinghjul brug evt. en aftrækker.

3. Fjern kilen som sidder på krumtapakslen og den lille fjederskive og tændingsknasten.

4. Nu kan tændingen fjernes - 6 skruer i alt. Mærk op hvor lys/fødespoler skal sidde eller tag et billede af det.

5. Nu skal topstykke og cylinder fjernes - 3 møtrikker og topstykket tages af, vær forsigtig når du trækker cylinderen af for at skåne stempel ringene.

6. Afmonter stempel, brug evt. en låserings-tang.

7. Så løsnes de 5 møtrikker der holder motor-halvdelene sammen, boltene fjernes og motoren varmes op ved lejesæderne med en varmepistol eller endnu bedre: i en ovn og varm op til 80-90 grader. (husk arbejdshandsker)

8. Når den er blevet varm nok slår du forsigtigt på krumtappen hvor koblingen normal sidder (brug en plast eller gummi hammer). Så skulle den være fri af den store motorhalvdel. Nu sidder sidder krumtappen sikkert fast i den lille halvdel - for at få den fri varmes lejesædet igen op og der slås udefra med plast/gummi hammer på lejesædet samtidig med at man holder godt fast i krumtappen og så skulle den være fri.

9. Nu burde du så have krumtappen med lejer liggende på bordet. For at få lejerne af spænder du den forsigtigt op i en skruestik (brug alu bakker eller små stykker træ for ikke at lave mærker i krumtappen - og sørg for at spænde på den "klump" hvor lejet sidder du skal have af).
Så tager du 2 skruetrækkere og slår ind mellem krumtap og lejer og de skulle løsne sig stille og roligt. Pas på du ikke ødelægger de 2 skiver/shims mellem krumtap og lejer - de kan ikke undværes!!
Hvis man har adgang til specialværktøj er en kniv-aftrækker rigtig god.

10. Det kan ske at et leje bliver siddende i den lille halvdel og for at få det ud varmes igen udefra til 80-90 grader. Så tager du halvdelen og slår den hårdt i filebænken/bordet som skal være af træ så lejesiden vender mod bordet og lejet ryger ud. (Husk arbejdshandsker).

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Samling af Vespa motor.

 

 

 

1. Sørg for at delene er 100% rengjorte og din arbejdsplads er ligeså ren... :-)

2. Start med at montere lejer på krumtappen (nye selvfølgelig), spænd  forsigtigt krumtappen op i skruetik på den "klump" svarende til siden hvor lejet skal monteres - brug alu-bakker eller små stykker træ.
Husk at montere de tynde skiver/shims mellem krumtap og lejer først !!
Varm lejerne op til ca. 80-100 grader, se tips for varmemontering af lejer her.

Man kan med fordel lægge krumtappen i en fryser et par timer inden, så smutter lejerne næsten på af sig selv - gør de ikke det slår man dem forsigtigt på plads med en lille dorn eller presser dem på med et rørstykke - men det er kun den inderste ring i lejet man må belaste ...

3. Når skiver og lejer er monteret på krumtappen skal den i blokken.
Igen bruges varme og krumtappen "fryses" en time eller to.
Monter herefter krumtappen i den store motor-halvdel først og vær sikker på at lejet ligger til/er helt på plads i blokken.

4. Så varmes den lille halvdel op og monteres. Sæt boltene i og spænd forsigtigt sammen.

5. Kontroller at krumtappen drejer frit og let, gør den ikke det prøv at give blokken et par dask med plast/gummi hammer mens du drejer på krumtappen. Når den kører ubesværet rundt kan du så spænde motorhalvdelene godt sammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kina motorblok

 

 

En lille advarsel: køb den ikke!

Man kan på feks. eBay  købe en billig motorblok som ser rigtigt fin ud, men de er lavet med for stor diameter i krumtapshuset og krumtappen kan derfor ikke lukke rigtigt af for indsugningen. Den kan måske køre men det bliver aldrig godt. Skulle du alligevel stå med sådan en blok så husk at kontrollere for tæthed ved at puste i indsugningen mens du drejer krumtappen inden du monterer cylinder osv. Her skal den lukke næsten 100%.

Skal du absolut ha en ny blok så køb en original, ny eller brugt.

Vil du alligevel tune knallerten er en Polini Speedengine rigtigt god, den har stor indsugning og ekstra skyllekanaler og der kan monteres cylindre fra 38 - 47mm, og du behøver ikke ødelægge din originale motorblok.

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C24 Motorblok

 

 

Læg mærke til at de nyere motor-blokke som C24 med CDI fra 1996 er begrænset i hullet til cylinderen. De måler ca. 45,2 hvor de ældre er på 46,2mm.
Der kan derfor ikke monteres andet end den standard cylinder den er født med. (kan købes ved JMPB). Hvis man kender en flink maskinarbejder kan den selvfølgelig
fræses ud.

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

Tilbage